Andejagt – en guide

Andejagt er på mange måder en væsentlig, men også overset, del af Danmarks kulturhistorie. De forskellige måder at drive andejagt på, har rødder langt tilbage i tiden og er opstået i vidt forskellige samfundslag. Næsten alle danske jægere har på en eller anden facon prøvet at være på andejagt. De mange fjorde og kyststrækninger, som vi er beriget med i Danmark, byder sammen med vore utallige vådområder, søer og åer på fantastiske muligheder for jagt på de brednæbbede, hurtige flyvere.

Der er små krapbølger på fjorden. Lyset er stadig gråt og vinden er jævn til hård fra sydvest. Lokkeænderne svømmer helt naturligt mellem de mange toppe af ålegræs, der anes i vandoverfladen. Pludselig dukker tre hurtige skygger op nordfra, og stikker kursen ret mod lokkerne. Jeg bruger mit pibeandekald intensivt og de tre brunnakker tøver ikke med at dreje direkte ind mod det store, åbne, indbydende område midt i min lokkefugleformation og gå på stive vinger. Da de er på fint skudhold, sætter jeg mig op fra liggende stilling i boblen og har samtidig med denne bevægelse skuldret bøssen, så den fanger den nederste fugl bagfra. Jeg svinger frem gennem fuglen og aktiverer aftrækkeren med venstre pegefinger, da haglbøssens pibe i det ubrudte sving er nået en halv meters penge frem foran fuglens næb. Anden pakker sammen i knaldet, og jeg svinger nu efter den bagerste af de to andre ænder. Det hele foregår nærmest instinktivt, og det er næsten som at fange en sommerfugl med et net, som man fører ind over den bagfra. Det er tid at skyde, når sommerfuglen er helt nede i bunden af nettet. Når bevægelsen først er indlært og afstandsbedømmelsen sidder på rygraden, så foregår hele denne proces nærmest instinktivt. Den anden brunnakke ryger også i baljen, men er ikke helt død. Jeg genlader prompte og rykker ankertovet ud af frølårene på prammen, fatter stagen og sætter efter anden. Den når at svømme 25 meter og forsøger så at dykke sig ud af problemet. Det lykkes den ikke. Jeg har bragt mig i en god position med stagen, medens anden har været neddykket og venter blot på, med bøssen i anslag, at den skal komme op igen. Det bliver dens død. Jeg samler de to ænder op, retter på fjerene og betages som altid af deres skønhed, inden jeg forsigtigt lægger dem ind under agterdækket. Jeg finder ankertovet igen, kommer på plads og falder glad og tilfreds helt til ro under dækkenet på min pram.

Fælles for en stor del af af den jagt, der bliver drevet på andefugle, er at det foregår, hvor jægeren har lejet jagtretten på strandenge og andre arealer, der grænser op til fiskeriterritoriet. Herfra må man nemlig også skyde de fugle, der kommer trækkende ude over vandet. Andre benytter sig af den frie jagtret på fiskeriterritoriet, hvor alle med fast bopæl i Danmark må drive jagt fra flydende pram eller båd nedenfor højeste daglige vandstandslinie. Dette udnyttes af rigtig mange jægere med saltvand i blodet. Det er vigtigt at sætte sig ind i de mange regler og begrænsninger, der findes i den frie jagtret på fiskeriterritoriet. Det kan man gøre ved at studere reservatbekendtgørelser, reservatfoldere og andre relevante kort og papirer, der alle kan findes på nettet. Er du stadig i tvivl, så kan du rette henvendelse til din lokale vildtkonsulent. Han kan helt sikkert hjælpe dig godt på vej. En anden vej ind i denne spændende verden, er at melde sig ind i en af de lokale jagtforeninger og her tale med erfarne strand- og pramjægere.

I denne lille guide, vil du primært kunne hente viden om pramjagt på lavt vand efter svømmeænder og trækjagt på svømmeænder fra landarealer grænsende op til fiskeriterritoriet.

Grej til svømmeandejagt

Som en kort indledning til dette emne vil jeg gerne argumentere for, at man skal købe det grej, som man først og fremmest har råd til og samtidig tror på og har lyst til at bruge. Nogen har det fint med at jage med gamle, sortmalede lokkefugle rigget til med murersnor og en sten med hul som lod. Jeg mǻ indrømme, at jeg har det lidt anderledes. Når jeg er afsted, prøver jeg gerne at give mig selv de allerbedste betingelser for at få en god jagtoplevelse. Jeg nyder at bruge gennemtænkt, gedigent og holdbart jagtudstyr. Derfor køber jeg det bedste, jeg kan finde på markedet.

Skjul

Har du været heldig at få jagtret på jord beliggende op til fiskeriterritoriet, vil det være godt at lave et fast skjul på det sted, hvor chancen for at få ænderne på skudhold er størst. Normalt kan svømmeænderne godt lide at ligge i små bugter eller vige, hvor der er læ. Desuden trækker de ofte tæt forbi et fremspring på kysten eller en odde. Af samme grund kan et skjul med fordel placeres nær de to førnævnte terræntyper. Men du skal naturligvis ud med kikkerten for at kunne afgøre, hvor den optimale placering er på lige nøjagtig dit terræn. Et skjul bør efter min mening have en så lav profil som muligt. Allerbedst er det at grave sig lidt ned og bruge tørvene som sider på skjulet. Jo mindre du stikker ud fra terrænet, jo bedre. Skjulet skal naturligvis sløres, så det falder fuldstændig ind i omgivelserne. Jo mindre skjulet, og dermed du, kan ses, jo større succes vil du få på din jagt. Der findes en del virkelig gode, kunstige sløringsmaterialer og net, som man kan bruge til opbygningen af sit skjul. Man kan også bruge et flytbart skjul, hvis man er i tvivl om, hvor trækket vil indfinde sig. De flytbare skjul findes også i mange forskellige, brugbare udgaver. Et layout blind, som normalt bruges til gåsejagt på åbne marker, kan for eksempel sagtens bruges. Igen er det vigtigt, at man forstår at få skjulet til at falde ind i terrænet. Gå evt hundrede meter væk og se efter om dit skjul er gemt så godt væk, at du selv er i tvivl om, hvor det er. Er det tilfældet, så er du klar til andejagt.

Pram og rigning af denne

 

Vil du drive trækjagt fra pram, kræver det lidt forarbejde. At vælge en pram kan være svært, men når det som her, handler om jagt på svømmeænder på lavt vand, så findes der rigtig mange gode løsninger. Da vi aldrig bevæger os ud på vand til over bæltestedet, så er det vigtigste, at prammen har en lav profil, at den kan rumme en masse grej, og at man ligger godt skjult og samtidig behageligt under jagten. Tostrup, Randers og Topsi bobbel er formidable til denne jagtform. Fønsskalle, Holstebropram, Jafi, Kojak og Langelænder kan også bruges, men er større og ofte tungere og udstyret med køl, til jagt på dybere vand. De er derfor knapt så underholdende at slæbe hen over tørlagt hav- eller fjordbund. Det lille nye stjernefrø fra Amerikanske Beavertail – Final Attack prammen – skal også lige nævnes her, da den er et interessant og i høj grad brugbart eksempel på en ny type pram i DK. Bortset fra det, så er det umuligt at komme omkring alle pramme til jagt på lavt vand her. Men der findes rigtig megen info om emnet på nettet, så det er bare på med Google-brillerne. En anden mulighed er at kigge sig lidt omkring, der hvor man gerne vil jage. De pramme, der ligger i området, er jo sandsynligvis helt sikkert noget der virker. Mange jægere jagter i helt hvide pramme, da denne farve øjensynligt ikke skræmmer ænderne på åbent vand. Måske opfatter andefuglene de hvide pramme som svaner og bliver derfor ikke skræmt af dem. Andre bruger grå pramme. Især på aftentræk er den grå farve med til nærmest at gøre prammen næsten usynlig.

Når du har investeret i en formålstjenlig pram, skal den apteres med lidt forskellige nødvendigheder. Et par to kilos plovankre hver fastgjort til en halv meter kæde med rustfrie sjækler og der i mellem 10-15 meter ankertov i 10-12 mm nylon, vil holde dig på plads i al slags vejr, Skødeklemmer (i folkemunde kaldet frølår) passende til diameteren på ankertovet kan med fordel monteres på for- og agterdæk, så man hurtigt kan frigøre sig fra ankrene, hvis en anskudt fugl skal eftersættes. Rustfrie øjer i både for og bag er også nødvendigt, når prammen skal ankres fast op eller slæbes efter en større båd. Et rygbrædt, fabrikeret så det passer til dig og prammen, samt et passende underlag at ligge på, er afgørende for, om du kan holde ud at ligge længe og vente. En sidste og ganske vigtig ting er et funktionelt dækken til mandehullet. Ænderne har en tilbøjelighed til at slå af, hvis de kommer højt ind og kan se ned i mandehullet. Desuden giver et dækken fint med læ for vind og vejr.

Lokkefugle og rigning af disse

Svømmeænderne reagerer normalt gerne på lokkefugle. Gråænderne kan være svære at overliste på åbent vand, medens de andre svømmeænder er lidt nemmere at få ned i lokkerne. Sidder du på land, kan det være fint med et mindre antal gode lokkeænder, men ligger du på åbent vand i pram, er der ofte brug for så mange som muligt. Køb de bedste lokkefugle, som du har råd til, og som du synes er fede at håndtere og jagte med. Jeg bruger selv de lokkefugle, som jeg på alle parametre får mest ud af eje. De skal være vellignende, lavet i blød, holdbar plast og bemalingen må under ingen omstændigheder have tendens til at skalle af. Lokkefugle i oversize størrelse syner rigtig godt på vandet, men fylder omvendt også rigtig meget og vejer godt til. Efter at have jagtet med mange lokkefugle i mange år og i alle former for konditioner og vejrlig, er jeg nået frem til, at rigge mine lokkefugle på en yderst rationel og hensigtsmæssig facon. Inspirationen kommer fra USA og har minimeret tidsforbruget og anstrengelserne ved at lægge lokkere ud og samle dem ind igen gevaldigt. Transport foregår nemt både i taske ned over strandengen og under dækket i prammen. Systemet kan praktisk taget ikke filtre.

Du kan se mere om denne måde at Texas-rigge lokkefugle på her:

Link: Texas Rig med Rig Em Right DIY-KIT – 1 del 
Link: Texas Rig med Rig Em Right DIY-KIT – 2 del

Kald

Der findes rigtig mange gode andekald. De laves både i acryl og i polycarbonat. Det førstnævnte materiale er noget dyrere, men har også en mere lækker lyd. Normalt har et gråandekald et eller to reeds (toneblade). Et double reed andekald er lidt nemmere at bruge end et single reed og er meget velegnet til det tætte arbejde på de mere stille dage. Det siger lækre, raspende lyde. Mange single reed kald kaldes også “open water “kald, da de virkelig kan række langt ud med høj volumen. De bruges gerne på åbent vand og til blæsende dage. De almindeligste andekald efterligner gråandens lyde. Det er hunnens raaaaaap, raaaaap, raaaap, raaap, raap, rap, som vi kender så godt, samt nogle af gråandens andre lyde, vi gerne vil efterligne. Det kan du se mere om her, hvor jeg også  fortæller lidt om, hvordan man bruger et gråandekald: Link: instruktionsvideo om gråandekald.

Pibeandens karakteristiske piften er også god at kunne efterligne og der findes rigtig gode kald til dette formål.

Opbevaring og transport

Der findes nu om dage masser af god tasker til at transportere grej og lokkefugle. Kig dig godt omkring, når du har klarlagt dit behov og køb så noget kvalitet. De billige ting holder sjældent længe og har nogle gange svært ved at holde til vedvarende og hårdt brug. Køber du kvalitet, vil du som regel opleve, at både producenter og forhandlere står bag deres produkter med god service, skulle der være en fejl eller opstå et problem. Driver du andejagt fra land, vil du mange gange skulle gå et stykke vej med dine lokkefugle. En stor og rummelig taske med gode skulderstropper kan spare dig for megen ømhed og meget besvær. Dit våben fortjener, også af praktiske årsager, et velpolstret foderal, der ligeledes er forsynet med en god skulderrem! Til pramjagt findes der foderaler, der holder din bøsse flydende, hvis du skulle være så uheldig at tabe den i vandet. En vandtæt kasse til patroner, gps, pung, mobil og andet eller en ditto taske er en uundværlig ting at have med på stranden eller i prammen. Der fås endvidere større vandtætte tasker til opbevaring at tørt tøj, vanter, madpakke og deslige. Når de Texas-riggede lokkefugle ikke er i brug, hænger de blot i fuld længde i bundter i garagen fra et søm eller en skrue. Så er linen strakt ud og klar til brug på næste jagt. Er man øm over sine lokkere, findes der også gode tasker til transport af disse. Rig’ em Right er et af de helt store mærker desangående.

Gevær og patroner

Om du vælger en s/s, en o/u, en pumpgun eller en halvautomat til jobbet er underordnet, blot du skyder godt med den og har gjort dig den umage at finde en patron, der sætter et godt skudbillede i bøssen. Find den kombination af trangboring og patron, der giver den bedste dækning. Afstand, hastighed og haglstørrelse er de tre faktorer, der afgør om byttet bliver slået ihjel momentant. Brug den hurtigste patron (450 m/s eller derover) med 28-32 gram hagl i en fornuftig størrelse (3-4-5) til de arter ænder, som du jagter. Husk, at en krikand sagtens kan skydes med haglstørrelse 3, medens en patron med størrelse 5 hagl godt kan give en træls anskydning på en stor gråand i fuld vinterdragt på 28 meters afstand. Hvis du gerne vil genlade hurtig og bekvemt fra liggende stilling, er der måske en lille fordel i en halvautomat/pumpgun, da disse typer haglbøsser i sagens natur ikke skal knækkes. Til gengæld skal du så ud at samle patronhylstre op efter dig, da de bliver kastet vilkårligt ud til siden. Disse to sidstnævnte våbentyper er ofte meget rette, og de fleste skyder fornuftigt med dem. Der medfølger tit små plader (shims) med huller forskellige steder, så du selv kan rette på dit skæfte ved at skifte fra en plade til en anden. Over og underen skal knækkes ret meget og side by side’en noget mindre, men ved begge disse, kan du ofte med lidt snilde få bøssens ejektorer til at spytte patronhylstrene ned i prammen. Personligt synes jeg godt om våben med syntetskæfter og forskellige typer camouflagebelægninger til det hårde miljø langs kysterne. Andre kan ikke udstå den slags våben. Vælg, det du synes bedst om og vælg samtidig et våben, der falder godt til dig. Træn derefter vedholdende til du er en stabil skytte.

Påklædning og andre nødvendigheder

Som til al anden jagt, skal din påklædning naturligvis være tilpasset vind og vejr. Jagter du fra landarealer og på strandengen er lag på lag tøj og goretex yderst at foretrække, så sved og kondens kan komme væk fra kroppen, medens vand udefra samtidig ikke kan komme ind. Når der jagtes på oversvømmede marker, eller man sidder i et skjul med fødderne i vand, er det nødvendigt med gummstøvler, skridtstøvler eller waders. Åndbare waders er kommet for at blive og i U.S.A er rigtig mange jægere gået væk fra at benytte store, tunge 5 mm neoprenwaders med op til 1600 gram Thinsulate i støvlerne, til at bruge åndbare waders. Her tilpasser man sin underbeklædning til vejret og vandtemperaturen. Camouflagetøj, der passer ind i terrænet, er uundværligt. Cap eller hue og handsker er altid nødvendigt, da ansigt og hænder lyser op og skræmmer ænderne. Er du på pramjagt er waders og regnfrakke/anorak samt en form for elefanthue nødvendigt udstyr. Gode handsker eller mange par vanter (gerne i ren uld) er med til at holde dine fingre varme. Jeg bruger gerne et par gummihandsker med foer, når jeg håndterer prammen og lægger lokkefugle ud og ligeledes, når jeg samler lokkerne ind igen. Sund fornuft og en redningsvest (gerne selvoppustelig) bruges, medens jeg går eller stager ud til jagtspottet og under transporten hjem. Der skal ifølge dansk lovgivning være en redningsvest pr. person i prammen. En sidste ting, som jeg synes er helt nødvendig, er en kraftig pandelampe, så man kan se noget i mørket. Vi er ofte tidligt afsted, når vi skal på morgentræk, og ligeledes er vi sent hjemme, når vi har været på aftentræk. Husk derfor en pandelampe. Det kan i mørket være særdeles svært at orientere sig. Jeg bruger selv en håndhold gps, men mobilen kan i mange tilfælde være lige så god. På www.krak.dk eller Google Earth kan man med gps ́en slået til og sattelitkort-visning se meget præcist, hvor man er.

Hvordan griber jeg jagten an?

Som en vigtig forberedelse til jagten, kan man bruge lidt tid på at køre en tur med sin kikkert. Det er god viden, at finde ud af, hvor fuglene ligger og ikke mindst, hvornår de ligger der.

Sidder du på strand- eller engarealer op til fiskeriterritoriet skal du medbringe hund under jagten. Sørg for at have trænet din hund, så den er en effektiv og sikker apportør. Fugle der falder i rørskovs- og sivarealer, kan være en stor mundfuld for en utrænet hund.

Sørg, som før nævnt, for at kende de regler og den lovgivning, der vedrører det område du jagter i. I september måned er motorbådsjagt forbudt og mange steder er motorbådsjagt også i de andre jagtmåneder helt forbudt. Når vi driver trækjagt fra pram i september og på de ovennævnte steder, må vi dog gerne bruge motor til transport ud til jagtstedet. Vi skal blot afmontere og efterfølgende fjerne motoren fra prammen inden jagten påbegyndes. Motoren må ikke forefindes i båden under selve jagten, men man kan lægge den fra sig på land eller lave en anordning (for eksempel et pælebor med en plade påsat, hvor påhængsmotoren kan monteres), hvor motoren kan opbevares under jagten et passende stykke væk fra prammen. Man kan eventuelt lave en stor flamingoforet svaneskal, som kan dække motoren, hvis man foretrækker ikke at skulle alt for langt væk med motoren.

Når alt er på plads, der er fugle i området og den rigtige dag med den rigtige vindstyrke og vindretning indtræffer, så er det med at komme afsted.

Opstilling

Når du sidder i dit skjul på land er vinden altafgørende for, hvordan fuglene vil komme og desuden for, hvordan du skal lave din opstilling af lokkefugle. Har du vinden i ryggen, vil fugle komme ind ret foran dig og imod dig, og du kan lave en vifteformet udlægning af lokkerne med en stor åbning i den side, hvor du skyder bedst. Læg gerne lokkene i små grupper, så det ser naturligt ud. Er du højreskytte skal hovedparten af lokkefuglene og åbningen i formationen gerne være til venstre for dig. Er der sidevind vil fuglene komme parallelt med kysten mod vinden og du kan vende formationen fra før, så den nu er vinkelret på land og med den store åbning mod den retning fuglene kommer fra. Dette skulle gerne få fuglene til at komme ind til landing, hvor du får gode og forsvarlige skud til dem. Skyd fuglene inden de sætter sig, hvis de vil helt ned. Jeg skyder aldrig fuglene på vandet. En af grundene til dette er, at de udgør et lille mål, og at der er risiko for at gennemhulle lokkefuglene. Hvis fuglen/fuglene når at sætte sig, får jeg den på vingerne igen og skyder den på opfløj. At skyde fuglen i flugten, giver for mig en langt større tilfredsstillelse.

I prammen gør du næsten det samme, som når du sidder i et skjul på land. Få ankret prammen op, hvor du vil ligge, og læg så dine lokkere ud efterfølgende. Dermed kan du tælle 30 skridt ud til den yderste lokkeand i hver side af vifteformen. Når ænder på vej ind passerer disse to lokkere, ved du, at fuglene er på forsvarligt skudhold. Husk igen, at du altid skal ligge med vinden ind bagfra. Fuglene kommer uden undtagelse altid ind til landing mod vinden, og altså således ind mod dig. De vindstille dage er svære, men på den anden side, trækker andefuglene ikke meget på disse dage, så man er sjældent afsted på dage helt uden vind.

Opstilling pramjagt en mand (Højreskytte)
Er du linksskytte, spejlvender du bare formationen!

Er I to på jagt sammen kan I bruge enten en stor vifteform eller en W-formation. Husk altid at afprøve jeres skydestillinger, når I er færdige med at placere pramme og lokkere. Måske skal spidsen af prammen drejes til den ene eller den anden side, for at I får de bedste og sikreste skud, hvor fuglene kommer ind. Husk, at du faktisk næsten kun kan komme til at skyde til den modsatte side af den skulder du skyder fra, når du sidder på bagdelen i en pram. Er du højreskytte, svinger du bedst og mest effektivt til venstre og omvendt.

Opstilling pramjagt 2 mand (W-formation)

Det kræver, at man snakker sammen og tænker sig godt om, når man er to afsted på pramjagt. Aftal i forvejen, hvordan og hvor I hver især smider jeres lokkere, så I ikke bagefter skal til at flytte en masse rundt, fordi I ikke har afstemt jeres forventninger til dagens formation. Det kan være en god ide at tegne en skitse, så I har noget konkret at gå efter.

Efter jagten

Når jagten er slut, og man forhåbentlig har fået en masse gode oplevelser, ny energi i kroppen og måske lidt fugle på tasken, så laver jeg altid en parade og gør det helst derude, hvor jeg har jagtet. Enten ved siden af skjulet, hvis jeg har jagtet fra land, eller måske på prammen eller ved siden af prammen, hvis jeg har været på vandet. Dette giver det sjoveste og mest autentiske minde om jagten.

Svømmeænder plukker jeg altid hele, medmindre de er meget piggede. Specielt først på sæsonen kan fuglene godt være svære at plukke, da de under fjerskifte kan have voldsomt mange pigge (der næsten ikke er til at fjerne). Disse fugle tager jeg bryst og lår fra. Ænder er nemme at plukke. Fjern først hale-, skulder- og flankefjer. Tag derefter fjerene omkring halsen og pluk så ned over bryst og ryg. Brug tommel- og pegefinger og tag lidt af gangen.

Når alle fjer og dun er fjernet kan de sidste små dun og hårrester svitses af over en spritflamme eller ukrudtsbrænderen. Vinger skæres af i albueleddet og benene i knæleddet. Brug en skarp kniv eller en saks. Så klippes halsen over, luft- og spiserør frigøres godt, hvorefter der skæres rundt om endetarmsåbningen og op mod brystbenet. Nu kan du stikke fingrene ind i bughulen og tage kråsen ud som det første. Når dette er gjort, kan du med et par fingre få fat i tarme og de indre organer, som næsten kan tages ud på en gang efterfølgende. Her følger spise- og luftrør som regel med også. Lungerne, der ligger oppe under rygraden, kan være besværlige at få ud. En ske kan være et godt redskab her. Når det hele er fjernet, skylles fuglen godt, tørres af og emballeres forsvarligt. Husk at skrive dato og art på, så du ikke er i tvivl, når du henter i fryseren.

Der findes mange lækre opskrifter på svømmeænder på nettet og der findes ligeledes gode vildtkogebøger med velegnede opskrifter, så det er bare om at komme i gang i køkkenet, hvis du har gjort dit forarbejde godt og haft heldet med dig. At servere ænder, som man selv har skudt, selv har gjort i stand og selv har tilberedt, for sin familie eller for gæster er noget nær det fornemste en jæger kan præstere. Det er for mig tæt på at være essensen i jagten, når man ser bort fra det at være i naturen og opleve den helt tæt på. Det giver mig en fantastisk glæde og fylder mig med positiv energi. En stor oplevelse er for mig ikke nødvendigvis ensbetydende med et stort udbytte. Jeg kan sagtens have haft en fantastisk dag, uden at prammen behøver at være fyldt med døde ænder. En tre, fire gode situationer, hvor jeg har haft ænder til at slå på lokkefuglene, fået gode skudchancer, og hvor alt mit grej har virket til perfektion, gør mig i den grad glad og tilfreds. Så ved jeg, at jeg har gjort mit forarbejde godt. For mig er det ganske enkelt mest interessant, at kunne huske hver enkelt and, den måde den kom ind på og det gode skud, hvormed den blev nedlagt!

Knæk & bræk

Artikel skrevet af Klaus Nymark