header med betalingskort
Vi holder påskeferie - telefonerne er åbne igen d. 2, hvor alle ordrer også afsendes

 

ANDEJAGT

Velkommen til Dangates store kategori til andejagt. Her finder du alt det udstyr som egner sig til andejagt i Danmark, hvad enten det er lokkeænder, bæretaske, lokkekald eller noget helt andet – Ja så har vi det her.


Hunden kan høre ænderne længe inden de kommer, og den drejer forsigtigt sit hoved mod den mørke himmel.

I næste nu svirrer den lille flok vævre krikænder ind over mosehullet. De stiger lynsnart som små raketter, da de opdager deres fejltrin, men det er for sent.

Andejagt i Danmark har aner og traditioner langt tilbage i tiden. Den store mængde vilde fugle, der passerer landet på vej sydover i efteråret giver sammen med udsætningen af gråænder i Danmark fantastiske muligheder for andejagt.

Det sidste bundt lokkeænder hives op af prammen. Karabinhagen løsnes med et enkelt greb, og kort efter ligger lokkerne blandt deres artsfæller og fuldender indtrykket af en flok fouragerende fugle i ro. Fjord og luft står i ét med den dalende sne og gråændernes rappen høres fra iskanten længere borte under land. Det bliver en god dag!

Den frie jagtret på fiskeriterritoriet har givet de danske jægere incitament til at udvikle jagtformer, der nærmest ikke findes andre steder i verden. De danske strand- og havjægere har gennem generationer bygget og udviklet specialpramme til netop deres farvand og deres jagtform. Andejagten på vandet spænder fra nervepirrende kravlejagt med eller uden udlagte lokkere til fascinerende trækjagt fra pram med få eller mange udlagte lokkefugle.

Herunder finder du et væld af grej til andejagt. Fra premium Avian-X lokkeænder til Mojos i alle afskygninger, og de bedste lokkekald fra blandt andet verdenskendte Zink Calls. Om du driver trækjagt fra pram på lavt eller dybt vand, sidder i rørskær ved fjorden eller jagter ved et vandhul sammen med hunden, så har vi grejet!

-9%
Nyhed
header med betalingskort