September = Andejagt
En jagtberetning af Rasmus fra Dangate
Endelig blev det den 1. September og jagtsæsonen skulle skydes i gang! Med en nyerhvervet jagtret på en stor sø, var valget for morgenens jagtform ganske nemt. Præmieremorgenen skulle bruges på andejagt – Et godt valg skulle det vise sig.
Klargøring til jagten
Som en ikke super erfaren andejæger, havde jeg i dagene op til jagtsæsonen, rådført mig med Søren (Dangate), om hvordan jagten kunne gribes an. Vi kiggede sammen på kort over jagten, vejrudsigter, og udstyr som ville give mening at tage med.
Grundet søens størrelse, skulle der lokkefugle til, for at forsøge at styre eventuelle ænder, ind på skudhold. Af hensyn til “arbejdet” med at slæbe, valgte jeg at jeg gerne ville nøjes, med et relativt lille set-up, i en god kvalitet. Så vi fandt tilpas mange lokkefugle frem, til at de kunne være i en enkelt taske. Desuden krydrede vi opstillingen med et par af de forskellige “motoriserede lokkefugle” og et lokkekald for mest muligt effekt. Helt konkret medbragte jeg: 8 Avian-X Gråænder – 10 Avian-X Krikænder – 1 Lucky Duck Agitator – 1 Lucky Duck Splasher – 1 Gråandekald.
-
Avian-X Gråænder Fusion Pack – 6 stk999,00 kr.
-
Avian-X Krikænder – 6 stk749,00 kr.
Forventningens glæde
Aftenen før jagten, var min far og jeg ude ved jagtområdet, for at ligge en jolle klar ved søen. Vi havde faktisk ikke set jagtområdet tidligere, og man må sige at vi blev positivt overrasket! Først og fremmest blev vi mødt af en fantastisk natur i det fine sensommervejr. Derudover lå der både godt med ænder og gæs i søen, og på trods af at klokken kun var 19:00 var der allerede gang i trækket. Omkring 50-70 gråænder lå lige præcis der hvor vi havde planlagt at jage om morgenen. Så forventningerne var godt skruet op, da vi kørte hjem i seng.
En fantastisk andejagt
Morgenen startede kl.03:20, da vækkeuret ringede, efter en alt for kort søvn. Grejet lå allerede pakket og klart, og det eneste der skulle ske før afgang, var at hoppe i jagttøjet og hente jagtgeværet i våbenskabet.
Kl. 4:00 stod vi, fire forventningsfulde jægere og en endnu mere ivrig labrador, ved den førnævnte jolle. Så med tændte pandelamper blev, jægere, jagthund og lokkefugle, læsset i båden og turen gik de små 150 meter ud en lille ø, som ligger placeret ude midt i søen.
Med fast grund under fødderne, begav vi os yderligere nogle 100 meter ned over øen, til det udvalgte spot, hvor vi aftenen før havde set godt med ænder. Lokkeænderne blev lagt ud, efter bedste evne. Ideen var at lave en formation med en god landingszone, og desuden indenfor en god skudafstand. Formationen bestod af to grupper af lokkeænder, med et et godt mellemrum i mellem dem, således at de rigtige ænder, havde plads at lande. Desuden blev både “Agitatoren” og “Splasheren” tændt og placeret i hver sin gruppe af lokkeænder.
Veltilfredse med formationen af lokkeænder, var der ikke andet at gøre end at vente, og se om der ville kommer ænder på skudhold.
De første ænder
Ganske kort efter lokkeænderne var lagt på plads, var det skydetid og geværerne blev ladet op, og sanserne skærpet. Selv om det stadig var lige vel mørkt, til at se noget, så kunne gråænderne høres flere steder på den store sø. Så forventningerne var stadig tårnhøje.
Et lille kvarter inde i sæsonen, kunne den karakteristiske lyd af ænders vingeslag høres ganske tæt på, og ud af mørket kom to gråænder. Ænderne var fint på skudhold, men vi lod dem gå forbi, for at se om de ville ned til lokkerne. Det ville de første par ænder ikke, og de fløj i stedet videre ind mod land.
Heldigvis skulle vi ikke vente længe inden en enlig and var på vingerne. Det var nu blevet lidt lysere, og anden så lokkerne langt ude fra, og styrrede lige ind i mod os. Da den hang 10 meter over dens artsfæller af plastic, lød der et enkelt skud, og den dødskudte gråand markerede starten på sæsonen.
Et vildt træk
Den første and var leveret, og nu kom det til at gå stærkt! Den næste halve times tid, kom der nemlig godt med både krik- og gråænder på vingerne. De fleste af ænderne reagerede på lokkerne, fra lang afstand, og kom i fine spidskud, på meget fornuftige afstande. Dette resulterede i, at den unge labrador, fik travlt med at hente ænder hjem. På et tidspunkt måtte vi lige knække bøssen og hjælpe hunden, for ikke at forvirre den, med for mange skud/skudte fugle.
Ligeså hurtigt som den “vilde” del af trækket var startet, sluttede det igen. Det gav os tid til lige at samles og snakke om den oplevelse, vi lige havde haft.
Fede situationer
Imens vi lige stod og hyggesnakkede, kunne vi godt se at ænderne stadig trak lidt sporadisk rundt på søen. Flokkene var blevet mindre og der var længere imellem dem, men der var stadig fugle på vingerne. Derfor fik alle mand “noget i bøssen” og kom tilbage på plads. Nu skulle vi vente lidt længere på chancerne, men til gengæld fik vi nu nogle af morgenens fedeste situationer, da alles øjne var rettede mod enkelte fugle.
Den mest specielle situation, for mig, på jagten, var da jeg kaldte en and ind til vores hundemand. Han havde haft travlt med at dirigere hunden, og havde derfor ikke rigtig fået skudt, imens ænderne for alvor trak. Jeg sagde derfor, at nu ville jeg lige kalde, og se om jeg ikke kunne trylle en and frem til ham. Hvilket var ret optimistisk, taget min erfaring (eller mangel på samme) med et andekald, i betragtning.
Jeg kaldte dog efter bedste evne, og søreme om ikke 3 gråænder, som ellers havde smidt sig i et sikkert område, gik på vingerne og kom ind i mod os. Ænderne var nysgerrige, men dog sky efter morgenens skyderier. Så de holdte en sikker afstand, mens de cirklede rundt, for at finde ud af hvor kaldet kom fra.
Efter et par omgange, trak de to af ænderne sig, og fløj tilbage og smed sig, uden for skudhold. Den sidste and tog dog et par runder mere, og begyndte nu selv, at kalde. Jeg forsøgte at efterligne andens kald, og kunne med det samme se en reaktion. Efter hvad der har været et par minutter i alt, besluttede anden sig endelig for at komme ind til lokkerne, og hundemanden kunne nedlægge den i et flot skud, i mens vi andre så på – Sikke en slutning, på et fedt morgentræk!