header med betalingskort

Test af Bolyguard vildtkameraer

Hos Dangate vil vi gerne gøre det så nemt som muligt for vores kunder, at handle hos os. Derfor har vi lavet denne test af en række af vores Bolyguard vildkameraer, så du kan se hvordan de hver især performer ude i felten, målt på forskellige parametre.


Testens udformning

Vi har løst opgaven ved at sætte vildtkameraerne op, for derefter at gå forbi foran kameraerne, på henholdsvis 5, 15 og 25 meters afstand. Først i dagslys og siden i mørke.

Med denne tilgang til opgaven ser vi både rækkevidden som kameraet trigger på, billedkvaliteten på 3 afstande, både dag og nat, og triggerhastigheden. (som afgøre hvor i billedet “dyret” står placeret når billedet bliver taget)


Bolyguard BG310MFP og BG310

  • 18MP foto og 720P HD video
  • Rækkevidde 30 meter
  • Optagehastighed 0,7 sek.
  • Lyd på video
  • Kan leveres med solpanel

Som det ses på billederne nedenfor, så består BG310 kameraet testen, i fin stil. Kameraet holder den lovede rækkevidde og fanger nemt bevægelse på 25 meters afstand, både nat og dag. Triggerhastigheden er passende, hvilket gør at motivet er “indenfor rammen” på alle 3 afstande. Kvaliteten af billederne er rigtig fornuftig, især forholdene taget i betragtning. (sol i linsen og regn på natbillederne)

Denne kvalitet er retvisende uanset om du tager BG310 som er et basic vildtkamera med SD-kort, eller BG310MFP, som kan sende billederne hjem til dig


Bolyguard BG584

  • 24MP foto og 1080P HD video
  • Rækkevidde 25 meter
  • Optagehastighed 1,2 sek.
  • Lyd på video

Billederne viser klart den flotte kvalitet, du kan forvente dig af BG584 kameraet. Vildtkameraet performer rigtig godt om dagen, med fine billeder på både 5-15 & 25 meter. Natbillederne fra 5 og 15 meters afstand er fine, men fra 25 meter lykkedes det ikke i denne test, at få et billede. Det skal siges at vi har masser af billeder af dyr, på den afstand, fra samme kamera, men ret skal være ret, når vi tester.


Bolyguard MG984

  • 36MP foto og 1080P HD video
  • Rækkevidde 30 meter
  • Optagehastighed 0,7 sek.
  • Lyd på video

Bolyguard MG984 er storebroren indenfor vores vildtkameraer og den performer også derefter i testen. Alle billederne er af en god kvalitet og den har ikke haft problemer, med at fange motivet, på nogle af de 3 afstande. Det endda på trods af, at vejret om aftenen var rigtig dårligt, hvorfor en endnu bedre kvalitet må forventes, under “normale” forhold.

Noget af det bedste ved dette kamera er den høje pixel, som gør at man kan zoome mere ind på billederne, inden kvaliteten går ned. Det er derfor at dette kamera ofte bruges i overvågningsopgaver


Vil du vide mere ?

Vi håber at du har fået noget ud af vores vildtkamera test – Hvis du vil vide mere om emnet så har vi følgende guides du kan læse

Hvis du har yderligere spørgsmål til vildtkameraer i det hele taget, så er du velkommen til at kontakte os. Husk at god service, altid er en del af pakken hos Dangate – Knæk og Bræk

header med betalingskort