Husk at vedligeholde dit vildtkamera

Som med alt andet er det vigtigt, at du tilser og vedligeholder dit vildtkamera et par gange om året. Det forlænger levetiden og sikrer, at det optager billeder eller video i den bedst mulige kvalitet.

Dit Spypoint eller Bolyguard vildtkamera er fremstillet til udendørsbrug i alt slags vejr, men det er vigtigt, at du tjekker gummipakninger for eventuel udtørring eller revner, da vand og småkryb ellers kan trænge ind og forstyrre driften af kameraet. Vi anbefaler, at du vedligeholder gummipakningerne ved at smøre med en silikone stift. Husk også den gummipakning der sidder mellem antennen og kamerahuset.

Vi anbefaler, at du altid anvender batterier i en god kvalitet. Mange billige batteri typer har ikke den nødvendige forsegling,  og vi ser desværre ind imellem kamera til service, hvor batterierne har lækket og ødelagt kameraet. Hvis kameraet ikke skal bruges i en længere periode, bør du derfor tage batterierne ud som en ekstra sikkerhed mod lækage. Køb kvalitets batterier her: https://dangate.dk/produkt/347/batteri-aa-

Kamerahuset er vandtæt, men når du åbner det for at programmere kameraet kan det ofte ikke undgås, at der kommer fugt med ind, når du lukker kamerahuset igen. Det kan varmt anbefales, at du sætter “fugtbrikker” i kameraet, når det anvendes udendørs. Brikkerne vil opsuge den kondens, der kan sætte sig omkring linsen og medføre uskarpe billeder. Fugtbrikkerne kan tørres og genbruges flere gange – læs mere og køb dem her:  https://dangate.dk/produkt/5924/anti-dug-indlaeg-til-vildtkamera

Forsøg helst ikke at tørre linsen af med en klud, da støv og sandkorn kan ridse og ødelægge linsen. Hvis der sidder støv eller sandkorn anbefaler vi, at du blæser det væk med en føntørrer.

Har du et Spypoint EXCEL action kamera medfølger der et vandtæt kamerahus, som du sætter kameraet i, når det skal anvendes kameraet under vand. Det er vigtigt, at gummipakningen altid er rene for at sikre en perfekt tætning. Skyl kamerahuset i almindeligt vand og ryst det tørt. Brug IKKE en klud da fnug kan nedsætte effektiviteten. Efter brug af kamerahuset i saltvand, skyl det i ferskvand og tør det. Saltet kan hobe sig op på forseglingen, og knapperne kan ruste.

Vær opmærksom på at manglende vedligeholdelse eller forkert brug af dit vildtkamera kan medføre afvisning af en reklamation eller påvirke garantien.

Vi er altid til rådighed med råd og vejledning, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om, hvordan du bedst vedligeholder dit vildtkamera. Send en mail til info@dangate.dk.