KRAGEJAGT
Kragejagt er en utrolig spændende jagtform og de fleste jægere kan få adgang til at jage krager. Derfor har vi lavet denne lækre samling af produkter, som alle sammen kan gøre din kragejagt, både sjovere og mere succesfuld
Lyset er så småt ved at få magt over landskabet. Den store ugle sidder som en ubevægelig, sort silhouet mod himlen i den højeste gran.
Skjulet i det levende hegn blot 20 meter borte er næppe synligt. De første krager er på vej og du er klar!
Kragejagt er en yderst spændende og utroligt fascinerende jagtform. Krager er snu og årvågne fugle, og de er på alle måder et værdigt jagtobjekt. Flere og flere jægere har i de senere år fået øjnene op for kragejagtens fortræffeligheder. Hvis man griber kragejagten rigtigt an, venter der mange fantastiske timer og oplevelser derude.
Kragen ser fabelagtig godt, så det er altafgørende, at både du og hunden er fuldstændig skjult. Det er en fordel at placere dit skjul i skyggen, så det ikke “stikker ud” i landskabet. Ydermere er det vigtigt, at du slører både hænder og ansigt og sidder fuldstændig stille, indtil fuglene er på forsvarligt skudhold. Fotoskjul, layout blinds (liggeskjul) og skjul af camouflagenet virker alle godt til kragejagt, blot du bruger de på lokationen naturligt forekommende materialer til at sløre med og give det sidste touch.
Lokkekrager bruges hele sæsonen og det virker godt at have et par bevægelige Sillosocks vind lokkefugle blandt de udstoppede eller flockede lokkekrager. Nogle jægere bruger en enkelt eller få lokkefugle, andre bruger mange. En udstoppet måge eller alternativt en hvid windsock virker godt som blikfang.