GUIDE TIL KRAGEJAGT

Kragejagt er simpelthen bare spændende, udfordrende og ultra sjovt. 

Klaus Nymark

Jeg var på plads i mit layout blind, der var blendet fuldstændig ind i grøftekanten med de på stedet forekommende materialer, en time før solopgang. FT Cockeren lå på min højre side med hovedet på mit lår. Hun var så klar til at apportere. De mange flockede lokkekrager stod i små-grupperinger eller alene på stubmarken til højre for mig. Næsten ligesom de levende eksemplarer, der sad her i går. Jeg spejdede ud gennem layout blindets mesh-net for at være forberedt til at tage imod de første krager.

Klokken var nøjagtig 06.18, da de første 4-5 sortgrå røvere kom. Pulsen steg da jeg kunne se, at de havde bemærket lokkerne og jeg fik Krage kaldet i munden og sendte tre lange, hæse kraaah-kraaah-kraaah’er afsted med vinden mod dem. Venstre pegefinger fandt sikringen på halvautomaten,  og da den første krage vendte rundt over lokkerne femten meter væk, rejste jeg mig, afsikrede, skuldrede bøssen og sendte fuglen til jorden i en sky af fjer. Jeg forsøgte at pege en af de andre ud, men de var længst på den anden side af forsvarligt skudhold, så jeg fandt i stedet helt automatisk en ny patron i sidelommen på skjulet og lod den glide i magasinet, efter at have sikret bøssen.

Kort efter var der igen fugle i luften, og igen kom de efter lyden af kaldet og synet af lokkerne. Helt stille og med tilbageholdt åndedræt iagttog jeg de årvågne fugle være fuldstændig fokuserede på lokkerne.

Denne gang klappede det hele igen og to-tre af kragerne vendte rundt over lokkerne i 10-12 meters højde. Jeg rejste mig roligt og dørene i skjulet gled op, medens jeg fik bøssen til kinden. Den første fugl faldt i knaldet og efter lidt fægten fik jeg hold på endnu en krage. Haglsværm nummer to blev sendt afsted og morgenens første kragedouble var en realitet. Fedt! Så var det ud og samle patronhylstre og krager op. I dag oplevede jeg en krage, der kom en halv meter over jorden hovedkulds ind mellem lokkerne. Jeg fik den, men jeg måtte aflive den med andet skud, da den flaksede videre omend dødeligt ramt af det første.

Jeg havde også tre enlige krager, der uafhængigt af hinanden kom efter kaldet og var ved at sætte sig mellem lokkerne. Det gav nogle nemme skud, da de slog vingerne ud for at bremse op, inden de satte sig. Her var de så koncentrerede om lokkere og landing, at de ikke opdagede, at jeg rejste mig fra liggende til siddende stilling. Det er en god følelse, når de dør, inden de opdager en!

Klokken 07.20 lå der 11 krager ved siden af mig i skjulet. Den sidste husker jeg tydeligt. Den kom højt alene fra højre mod venstre og jeg vidste, at den ikke ville vende rundt, så jeg rejste mig, trak godt foran og havde den helt igennem rigtige fornemmelse, da jeg trykkede på aftrækkeren. Billedet af kragen, der dødsskudt pakkede sammen i en sky af fjer mod den blå septemberhimmel, står helt tydeligt mod min nethinde.

Basic guide til kragejagt

Kragejagt og muligheden for at søge om regulering fra 01. februar til 15. april, giver jægerne perfekte rammer for at lave en effektiv decimering i bestanden af krager. For mig er hver eneste nedlagt krage virkelig værdifuld i forhold til at få skabt balance i “regnskabet” på revirerne rundt omkring i Danmark!

Kragerne tager rigtig mange harekillinger samt æg og unger fra nærmest alle andre fugle store som små. Ydermere er jagten på de sky og intelligente fugle noget nær det mest spændende, vanskelige og vanedannende jeg ved. Dette er en kort guide til at komme i gang med en jagtform, der virkelig byder på jagtlige udfordringer, fine naturoplevelser og socialt samvær med gode kammerater, hvis man er et par stykker, der hjælpes ad.

Grej til kragejagt 

Skjul

Noget af det allervigtigste i forhold til kragejagt og regulering er, at man kan finde ud af at gøre sig selv og sit udstyr fuldstændig usynligt. Kragerne ser fantastisk godt, og er i stand til at gennemskue dig på en facon, som jeg ikke har oplevet hos andet fuglevildt. Ikke engang grågæssene kan måle sig med kragerne, hvad dette angår.

Kragefuglene hører til blandt de mest intelligente fugle, og der er lavet videnskabelige eksperimenter, hvor det blandt andet har vist sig, at krager kan genkende masker. Jeg bruger ofte mit layout blind til kragejagt, da man i et sådant kan gemme sig effektivt på steder, hvor kragerne ikke regner med, at man vil være! Selv på åbne stubmarker har jeg i mit layout blind haft krager inde på 10 meter, uden at de har opdaget mig, førend de forendte i en sværm hagl.

Det kræver naturligvis, at man blender skjulet fuldstændig ind i de naturlige omgivelser, hvilket kræver, at man tager den på stedet værende vegetation og placerer i alle de dertil indrettede stropper i liggeskjulet. Jeg er voldsomt glad for layout blindets lave profil, der gør det muligt at overraske kragerne langt fra læhegn, skovbryn og anden bevoksning, som de godt kan være mistænksomme overfor. Det kan være lidt svært at se ud gennem mesh-nettet på et layout blind, men et godt trick er at male den indvendige side af meshen helt sort med en gang matsort spraymaling. Det forbedrer dit udsyn markant.

Mange bruger camouflagenet som basismateriale til at bygge deres skjul op af. Disse fås i mange forskellige materialer og farver. Sørg for at vælge noget, der matcher farverne i dit terræn og som ikke rådner eller på anden måde går til, hvis det bliver pakket ned i våd tilstand. Når skjulet etableres kan nettet hænges op på 4-8 jernstænger med kroge, tentorpæle eller på grene skåret til formålet. Nu om dage findes der også letvægtsskjul med indbyggede stænger lavet til formålet

Du skal vælge, hvad der fungerer bedst for dig. Hvis man bruger camouflagenet til sit skjul er det vigtigt, at man også her samtidig bruger den på stedet forekommende naturlige vegetation til at usynliggøre skjulet med. Flet grene, tidsler, strå, græs, siv og hvad der ellers måtte forefindes ind i nettet, så det falder fuldstændig ind i omgivelserne. Det skal naturligvis stadig være sådan, at du er i stand til at se de krager, der trækker forbi eller er på vej ind til lokkerne. Et skjul der er flytbart er i de fleste tilfælde den bedste løsning, da man så med lethed kan flytte efter kragernes trækrute, hvis den pludselig er anderledes, end man har regnet med.

Man kan også vælge at etablere såkaldte kragehytter rundt om på sit terræn, hvis man nøjagtig ved, hvor de trækker eller gerne vil være. En kragehytte kan laves af mange forskellige materialer lige fra paller til terrassebrædder og lignende. Der står mange små kunstfærdigt udførte kragehytter rundt om på terrænerne, og det gælder bare om at bruge sin fantasi. De eneste krav er egentlig, at kragehytten skal falde ind i omgivelserne, at kragerne ikke må kunne se ind, medens man omvendt selv skal kunne se ud og sluttelig at man skal kunne sidde behageligt og have gode muligheder for at afgive forsvarlige skud.

Det er bedst at placere sit skjul op af noget, så der er en baggrund, og man samtidig undgår, at skjulet kaster skygger. Som jeg har skrevet før, så ser kragerne alt, der stikker ud og er anderledes. Ligeledes ser de alle bevægelser, så når man har sørget for at skjule sig godt, så gælder det også om at sidde stille. 

Klaus Nymark

Lokkefugle

Der er mange muligheder for at lokke kragerne på skudhold. Alt afhængig af årstid og terræn skal man vælge, om det skal være det ene eller det andet på dagen. 

Jeg bruger mest selv lokkekrager. De steder, hvor jeg kommer på kragejagt, sidder der ofte flere krager sammen, så det forsøger jeg naturligvis at efterligne. Det betyder, at jeg normalt bruger mellem 10 og 25 lokkekrager. Jeg bruger kun lokkere med flock da genskin fra plastlokkere uden flock ikke er noget jeg bryder mig om, når det gælder kragejagt. Jeg ved dog, at der også er jægere, der skyder krager for lokkere uden flock, så det kan godt lade sig gøre. På mine terræner går kragerne tit sammen med råger. Derfor har jeg også ofte helt sorte lokkekrager med flock blandet ind i mit setup. Det plejer at give gode resultater. 

Jeg har selv brugt udstoppede lokkekrager, og der er mange jægere, der sværger til sådanne. De virker helt sikkert også rigtig godt, men det kræver lidt mere opmærksomhed at bruge dem, for at de ikke bliver ødelagt. De tåler ikke ret godt at blive brugt i regnvejr, og ved transport skal man virkelig passe på dem, for at de ikke går i stykker. Skal man ud at købe udstoppede krager, er det en større udskrivning, men hvis man kan lave dem selv, er prisen jo kun tiden og materialerne.

Mange sværger til kun at bruge en enkelt eller et par udstoppede krager under al deres jagt. Det er vigtigt, at man her ikke er bange for at eksperimentere og prøve sig frem. Virker det ene ikke på dagen, så prøv noget andet. Når du har skudt en krage, så gem den og frys den ned. Så kan du bruge den som lokkekrage, næste gang du er afsted. Der findes stativer på markedet, som du kan sætte skudte krager i. Du kan også lave sådanne stativer selv af ståltråd. En kort pilegren med et v i enden stukket i jorden, kan nemt få en død krage til at stå som en nærmest levende fugl. Det er kun fantasien, der sætter grænser. 

Jeg bruger ikke et specielt mønster at sætte lokkekragerne op efter. Jeg kigger godt på krageflokkene på terrænet og så laver jeg noget lignende. Dog plejer jeg ikke at stille lokkerne alt for tæt sammen og jeg vil gerne have et sted i flokken, hvor der er plads til at kragerne kan sætte sig. Krager holder sammen i par hele livet, så jeg har nogle lokkere til at stå to og to ikke alt for langt fra hinanden og så placerer jeg enkelte lokkere lidt for sig selv rundt omkring.

Førhen anbefalede man at sætte sine lokkefugle med hovedet direkte op mod vinden. Men når krager går rundt og fouragerer, så står de bare ikke alle og kigger i samme retning. Kig på kragerne på dit terræn og stil så lokkefuglene op lige sådan.

Jeg stiller mine med hovederne i alle retninger. Lokkekragerne skal ikke stå længere væk end ca 20 meter fra skjulet. Det kan også være godt, at have lidt bevægelse i sit lokkefugle-setup for at tiltrække kragernes opmærksomhed. En dueswopper, eller en duekarrussel med lokkekrager kan fint bruges, men også kragewindsocks og lignende har god effekt på fuglene. Jeg vil også gerne have en lokkekrage eller to så højt op i et træ eller en busk som muligt.

Der findes forskellige måder at få dem op at sidde på. En af dem er at placere kragen i en juletræs-lyseholder til levende lys. Så kan den sidde på en gren og der er en kontravægt, der forhindrer lokkefuglen i at falde ned. De kan købes, eller man kan lave dem selv i ståltråd. i forhold til opsætning af lokkekrager så er det igen et spørgsmål om at eksperimentere sig frem. Har man haft et par krager, der er slået af uden for skudhold, så er der sandsynligvis noget galt og man må sadle om og rette til. 

Krageugle, rovfugl, ræv

rovfugle og rovdyr bryder kragerne sig ikke om. Du har nok set et kragepar mobbe en musvåge eller en spurvehøg, og gøre alt for at irritere rovfuglene og jage dem væk. Dette had til rovfuglene kan vi jægere udnytte til vores fordel. Kragen smider nemlig ofte sin forsigtighed væk, når den beslutter sig forog er optaget af at gå efter en rovfugl eller et rovdyr.

I gamle dage, hvor det endnu var lovligt at holde f. eks. en stor hornugle i fangenskab, brugte herregårdsskytter, men også enkelte almindelige jægere, den store rovfugl til kragejagt under specielt det ganske omfattende forårstræk, der gik gennem Danmark og nordover til de andre skandinaviske lande. Uglen kom op på en stage, hvor den sad på en tværpind, medens den pustede sig op og slog klik med næbbet, når kragerne kom susende ned over hovedet på den i aggressive skinangreb.

Jeg lavede min første kunstige krageugle, da forårsjagt stadig var lovligt. Det var en rektangulær trækasse beklædt med kaninskind, udstyret med vinger fra en ung måge, ører af fasanfjer og store orangegule glasøjne. Den virkede skal jeg hilse og sige. Man kan købe plasticugler i forskellige størrelser og med eller uden bevægelige vinger.

Jeg foretrækker en så stor ugle som muligt, da den syner mest muligt. Man kan gøre sig selv den tjeneste at peppe sin plasticugle lidt op, så den bliver mere livagtig. Jeg har beklædt en af mine med fjer fra ung sølvmåge og fasan. Det var en proces, der foregik over et par aftener, hvor jeg limede hver enkelt fjer på med en varmelimpistol.

Man kan også bruge mat spraymaling til at give krageuglen mere naturlige farver. Foscos Dark Brown og Desert spraymaling passer rigtig godt til dette formål. Det er bare at finde et godt billede på nettet eller i en fuglebog af en Stor Hornugle og så gå i gang med de kunstneriske udfoldelser. Når man har skudt sin første krage for uglen, så er det alle anstrengelserne værd.  

Uglen skal under jagten helst sidde forholdsvist højt, så den kan ses langt omkring. Den skal placeres 15-20 meter fra skjulet. Jeg bruger at sætte den op i en gammel mast fra en windsurfer, men en stanggran eller en anden lang stage virker også . Jeg placerer uglen så tæt på toppen af et mindre træ eller en busk som muligt.

Den må for eksempel ikke placeres en meter over træet/busken, selv om den måske så bliver mere synlig. Det skal se naturligt ud. En hegnspæl kan også bruges, hvis uglen kan ses på lang afstand og endelig kan uglen også sidde på jorden, hvis man vil efterligne, at den lige har slået et bytte. En skudt krage kan med fordel placeres i kløerne på uglen, da det kan hidse kragerne gevaldigt op, at uglen har slået en af deres artsfæller. Jeg bruger strips til at fastgøre kragen til uglen med. 

Hvis man vil bruge lokkekrager sammen med uglen, så placerer de fleste jægere dem højere end uglen. Kragen sidder efter sigende ikke gerne under en potentiel fjende. Jeg har dog sommetider haft uglen til at sidde på en hegnspæl og et par lokkere på jorden i behørig afstand. Det har ikke skræmt de levende fugle væk, men det er værd at tage med i overvejelserne, når man stiller op, eller hvis kragerne slår af under jagten.

Uglen virker hele året, men kragerne har selvfølgelig mere energi til at genere rovfugle/dyr, når det ikke er bidende koldt. En generel regel som mange jægere følger er, at temperaturen helst skal være over 8 grader inden uglen virker ordentligt. Også her kan man jo prøve sig frem. 

De ovenstående råd om jagt med ugle gælder også, hvis man bruger andre rovfugle. Brug rådene, hvis du er i besiddelse af en udstoppet musvåge eller anden rovfugl, har købt dig en plasticvandrefalk eller har lavet din egen lokkerovfugl.

Et ræveskind eller en udstoppet ræv kan også tiltrække sig kragernes opmærksomhed, så de glemmer alt andet og er til at få på skudhold. Du skal igen sørge for, at det hele ser naturligt ud omkring rævelokkeren og evt bruge kragekald, så kragerne i området finder ud af, at her er noget der skal undersøges. Ræven skal stilles op 15-20 meter fra dit skjul.

Kald: der findes flere udmærkede kragekald på markedet. Jeg har specielt brugt Dangate’s Krage kald og det virker ganske udmærket. Det er vigtigt, at man lærer sig, hvad kragerne siger og hvornår og hvorfor de siger som de gør. Hvis du øver dig, kan du også lære at sige som en krage med munden. 

Gevær og patroner: til kragejagt kan du bruge dit helt normale jagtgevær. Om det er en s/s, en o/u, en halvautomat eller en pumpgun er for så vidt ligegyldigt. Jeg bruger en af de to sidstnævnte, da de ikke skal knækkes og dermed passer rigtig godt ind i et skjul. Forbedret cylinder og halv trangboring er god til kragejagt, da man har brug for god dækning på de forholdsvis korte skudhold der opstår, når kragerne kommer fint til de lokkemidler, du nu bruger.

Kragen er ikke en specielt skudstærk fugl, så jeg bruger gerne haglstørrelse 4, 5 og 6. Jeg bruger selv højhastighedspatroner, da jeg er vant til at skyde med dem. Jeg oplever, at de slår rigtig godt ihjel, når jeg har fundet en patron, der går godt i min haglbøsse. Prøveskyd dit gevær med forskellige patronmærker og størrelser til du finder en, der har en rigtig god dækning. 

Tøj og andet nyttigt grej

De to vigtigste krav til dit tøj er, at du kan holde varmen og at du falder ind i terrænet. Køb jakke og bukser i et camouflagemønster, der passer til dit terræn. Klæd dig på efter lag på lag princippet, så du kan få sveden transporteret væk fra kroppen og stadig holder dig varm, selvom du har knoklet. Flere og flere bruger ghilliesuits eller overtrækssæt så deres konturer sløres. Ansigtsmaske og handsker er helt uundværlige, da ansigt og hænder lyser op langt væk og skræmmer kragerne.  

Jeg bruger et slidstærkt foderal til at beskytte min haglbøsse under transporten og derudover har jeg en god rygsæk eller taske til patroner, kaffekande, kald, høreværn og andre nødvendigheder. Det er smart, at have det hele samlet et sted, så det er nemt at transportere og så ved jeg desuden, hvor jeg kan finde tingene. 

Hvis du har lavet et skjul i en højde, hvor det passer, at du sidder ned, så findes der gode letvægtsstole til dette formål.

Scouting, vind og vejr

Scouting er en del af en vellykket kragejagt. For at få succes betaler det sig simpelthen at holde øje med kragernes trækruter og fourageringslokaliteter. Kør en tur på terrænet med kikkerten og find ud af, hvornår og hvordan kragerne flytter på sig. Normalt er morgen- og formiddagstrækket godt. Derefter er der en pause og hen på eftermiddagen flyver kragerne igen rundt for at finde den sidste føde, inden de skal til ro. Til aften trækker de til deres nattesæde, og her kan der ligeledes skydes godt med krager, hvis man ved, hvor de kommer. Det er bedst ikke at skyde kragerne på overnatningspladsen, da de så bare flytter. Skyd dem i stedet på vej dertil.  

Godt vejr til kragejagt er let til frisk vind med drivende skyer. Helt overskyede og grå dage med vind er også udmærket. Diset vejr kan være rigtig godt og jeg har ofte skudt mange krager på dage med lidt tåge. Decideret regnvejr bryder jeg mig ikke om. Den ideelle vindretning er man nødt til at kende sit terræn for at kunne gøre sig klog på.

Det er lovpligtigt at medbringe egnet apporterende hund under kragejagt og regulering. Jeg har købt en neoprenvest i camouflagefarver til min spaniel. Så er hun bedst muligt gemt væk og kan samtidig holde varmen også på de kolde dage.

Efter kragejagt

De nedlagte krager kan udmærket bruges i husholdningen. Da de lokale jægere førhen skød mange krager på forårstrækket heromkring, blev fuglene sendt til nærmeste større by med rutebilen. Her blev de flåede krager solgt som nyskudte rågeunger i vildtforretningerne. Hæng mig ikke op på det. Det er blot, hvad jeg har fået fortalt. Men det viser, at man ikke har kunnet smage forskel, og at kragen derfor sagtens kan spises.

Det er sjovt at eksperimentere i køkkenet, og der er heldigvis mange, der gør det. Brystkødet fra krager kan med fint resultat saltes og koldrøges, marineres og bruges i strimler i gryderetter eller anvendes i spegepølser sammen med andet vildt. Mulighederne er mange og du kan finde flere fine opskrifter på diverse fora på nettet, hvis du ikke selv har mod på at gå i gang.

Regulering

I dag kan man stadig opleve “forårjagt” på krager. Nu hedder det bare regulering og der skal søges og indhentes en tilladelse hos Naturstyrelsen, inden man går i gang. Tilladelsen gælder fra den regulære jagttids slutning 31. januar – altså fra 01. februar og frem til 15. april. Tilladelsen skal søges af lodsejer på www.virk.dk Som jagtlejer kan man altså ikke ansøge, og man skal derfor have sin jagtudlejer (lodsejer) til at gøre det. Hvis man vil lette arbejdet for sin lodsejer, kan man selv udfylde skemaet på nettet, udskrive det og derefter få lodsejer til at underskrive det. Derefter kan det sendes med gammeldags post eller scannes og vedhæftes som mail til nærmeste, lokale vildtkonsulent.

Tilladelsen til regulering gives, i egne, hvor krager forvolder skade på den øvrige fauna.

Man skal sørge for at søge om tilladelse til at anvende kunstigt skjul og kunstige lokkefugle ved regulering med skydevåben. Desuden er det vigtigt at man også søger tilladelse til regulering med skydevåben fra 1 time før solopgang til solnedgang i perioden 1. februar – 15. april. 

I ansøgningsskemaet bliver der spurgt til om arealet, hvortil man søger regulering er beliggende i Ramsar område, Natura 2000 område eller i et reservat. Her må man orientere sig i det interaktive kort på siden, hvis man ikke ved det eller er usikker på det. Siden er ret overskuelig og nem at gå til. 

Normalt er der ingen problemer med at få en reguleringstilladelse. Det er vigtigt at søge medio januar, så vildtkonsulenten har tid til at behandle ansøgningen og sende afgørelsen til dig inden 31. januar. 

Jeg håber, at dette lille skriv har vakt din interesse for kragejagt, eller at det har kunnet hjælpe dig, hvis du allerede er i gang, men ikke har haft den store succes. Kragejagt kan være en svær øvelse, men det er vigtigt ikke at give op, selvom det måske ikke lykkes de første gange. Kragejagt er ved at blive en prestigefyldt jagtform, da man virkelig skal have gjort sit forarbejde, for at komme ind på livet af de kloge fugle.

Det er ikke hvemsomhelst, der konsistent kan lave pæne krageparader, og de der kan, har god grund til at være stolte. Man kommer ikke sovende til dem. Med håbet om, at du kan bruge nogle af de erfaringer, som jeg har gjort mig undervejs i min tid som kragejæger. 

Knæk og bræk 
Klaus Nymark