Big Al’s Silhuet lokkefugle gør det nemt at være gåsejæger
I pakken her får du 14 stk Big Al’s silhuet lokkefugle med 7 forskellige hovedpositioner – se foto. Der medfølger 14 stålpinde med pulverlakeret sort maling.
Fordelen ved silhuet lokkefugle er den samme som med Sillosocks – Du kan genskabe en stor flok gæs som raster og æder uden at slæbe dig en pukkel til med tunge tasker lastet med full body gæs.
Sillosocks giver bevægelse i flokken af lokkere, men vinden vil få lokkegæssene til at pege i samme retning, hvilket ikke er naturligt. Silhuet lokkerne kan placeres i et varieret setup sammen med f.eks. full body gæs, skaller og Sillosocks.
Vi anbefaler, at du laver en opstilling med silhuetterne tæt på dit liggeskjul. Det er en effektiv måde at sløre skjulet, da gæssene vil være fokuserede på de mange artsfæller, der går der for at æde.
Sørg for at variere vinklen på silhuetterne, så gæssene ser dem fra alle retninger.