Et tilbagevendende spørgsmål
Hvert år oplever vi, spørgsmål angående skydetårne og skydestiger, på de forskellige facebookgrupper for jagt. Spørgsmålene handler ofte om hvad der er lovligt og ulovligt, i forbindelse med opsætning af disse. Jægerne er simpelthen i tvivl om hvad de må og ikke må, og det forstår vi godt. Reglerne kan nemlig godt være svære at tyde, og så er der jo også det faktum, at der hvert år kommer nye jægere til, som også skal lære det hele fra bunden.
Derfor har vi sat os for at lave en lille “guide” på hvad der er op og ned i lovgivningen omkring skydestiger og skydetårne – Målet er at lave den så enkel som overhovedet muligt.
Hvad er reglerne
Jeg vil her præsentere de gældende regler, i en helt simpel opsætning.
- Stiger og Tårne skal opsættes mindst 130meter, fra naboskel, medmindre der foreligger en skriftlig aftale, om at disse må placeres tættere på.
- Sædet på stige/tårn må maks være hævet 5 meter over jorden
- Skydestiger/tårne må produceres i både træ og metal
- Skydestiger (ikke tårne) skal være anbragt i en træbevoksning, f.eks. skov, remise, læhegn eller lignende bevoksninger, der består af træer eller buske (tidligere kun træer) af mindst samme højde som stigen, og således at den ikke virker skæmmende i landskabet.
- Skydetårne derimod, skal være anbragt i en skov på mindst 0,5 ha i enten en bevoksning eller et indre eller ydre skovbryn, og således at det ikke virker skæmmende i landskabet.
- Riffel må medbringes i stige/tårn fra 30 minutter før solopgang til solnedgang i en jagtsituation, glatløbet haglvåben, må ikke benyttes til jagt fra stige/tårn (Ved regulering af ræv må våbnet medtages og benyttes fra 1time før solopgang til 1 time efter solnedgang. Ved regulering af mårhund og vaskebjørn, må våbnet medtages og benyttes hele døgnet. Ved sidstnævnte må også haglvåben benyttes)
- Tårne og stiger som står i strid med ovennævnte, er først ulovlige i det sekund at en jæger træder op på første trin, med et våben i hånden. Indtil da kan en stige til eksempelvis “observation” ganske lovligt stilles op eksempelvis 50 meter fra skel, så længe den ikke bliver brugt, i en jagtsituation.
Skydestige eller Skydetårn ?
Som du kan se på ovenstående liste, så er der forskellig lovgivning på skydetårne og skydestiger. Så hvad er forskellen på de to egentligt ?
Skydestige
En skydestige defineres som en “ikke-permanent opstillet transportabel stige med et sæde”
Betingelsen for, at skydestiger kan anvendes uden for skove er, at de er af ikke-permanent karakter. Det betyder, at de skal fjernes, når de ikke anvendes. Det er ikke klart, hvordan dette helt konkret skal fortolkes, men som minimum må man antage, at de skal være taget ned uden for jagtsæsonen. I modsat fald kan de ikke længere opfattes som almindelige stigekonstruktioner, men som mere permanente anlæg, hvilket kræver en byggetilladelse fra kommunen.
Skydetårn
Et skydetårn defineres som en “permanent opstillet konstruktion”. Skydetårnets platform må ikke have større gulvareal end 2 m2, og den må ikke have sider, der er højere end 110 cm over det vandrette plan. Et skydetårn må være forsynet med en let skrånende, flad overdækning i træ eller ikke reflekterende metal af samme størrelse som gulvarealet tillagt et udhæng på maksimalt ti centimeter. Skydetårne, som anbringes i skov, kræver ikke landzonetilladelse, da de betragtes som ”bygningsværker”, som er nødvendige for skovdriften.
Hvis du vil læse endnu mere på lovgivningen på området, så kan du følge dette link fra Danmarks Jægerforbund: https://www.jaegerforbundet.dk/jagt/regler-og-sikkerhed/jagtlovgivning/skydetarne-og-stiger/