Guide til lokkemidler
Inden du går i gang med at bruge lokkemidler er det vigtigt at understrege, at lokkemidler ikke er et vidundermiddel, hvor du bare ved at spraye et duftspor ud kan få den store buk/hjort til at komme farende. Det er ikke magi på flaske.
At bruge lokkemidler er dog en del af det, at få jagtet det rette vildt og flere elementer skal fungere sammen for at det bliver en succes. Du skal kende dit terræn, og du skal have en god viden om, hvordan vildtet bevæger sig rundt, veklser, fødesteder osv. Så hjemmearbejdet skal gøres, og det er meget vigtigt, at du udnytter vinden til at få duften transporteret rundt.
Lokkemidler er skabt til at øge dine chance for at få det rette vildt frem ved at udlægge forskellige duft spor.
Urin duft
Urin duft er en syntetisk urin, der er baseret på de dufte, vildtet selv vil sætte i naturen.
Oftest deles urin duften op i “territorium hævdende vildt” eller “hun i brunst”. Den rette urinduft vælges naturligvis afhængig af, hvilken periode du jager i.
Syntetisk urin indeholder de samme dufte som rigtig urin, eksempelvis homoner, sekreter, feromoner. Syntetisk urin er risikofrit at bruge for dyr og miljø, i modsætning til naturlig urin, som ikke må bruges pga. smittefare. Samtidigt mister syntetisk urin ikke sin effekt.
Urin dufte vil oftest bruges som duftspor.
Tiltrækningsdufte
Denne type lokkemiddel bruger dufte, som vildtet per natur er tiltrukket af, og det virker ved ,at vildtet bliver nysgerrige på den kraftige duft, som bæres med vinden.
Oftest vil det være duftrelateret til frugt og sukkerstoffer, som dyrene pr. natur ved vil give dem den ”nemmeste og hurtigste” energi.
Bruges oftest til at udlægge duft i et område. Lokkemidlerne spray’s på træer, buske, fodret eller omkring jægerens plads for at camouflere jægerens egen færd. Dog bruges dette middel IKKE til at spraye på tøj ligesom færdhæmmer.
Fodertiltrækning
Fodermidler bruges til at give vildtet de bedste vækst betingelser. Og det bruges som foder tilskudsmidler til vildtet.
Ved at give vildtet de bedste foder midler, vil man få stærkere og sundere vildt, som har nemmere ved at holde sig fri af sygdom og utøj, såsom svælgbremser, orm, flåter. Vildt i en god fodertilstand vil føde flere unger end vildt i mindre god foder tilstand.
Samtidig giver foder enhederne de bedste betingelser for de trofæbærende dyre, at øge størrelse af trofæet.
Vildtet vil naturligvis opholde sig i de områder, hvor de får nemmest afgang den energi, mineraler og salte som de behøver.
Vær opmærksom på at foderprodukterne er egnet til brug for vildt og kan bruges selvom det bliver vådt. Ellers risikere du at vildtet bliver sygt eller dør af foderet.
Færd hæmmer
En jæger vil oftest blive afsløret af den lyd jægeren frembringer ved pürsch eller ved den færd, som jægeren afgiver. Vildtets lugtesans er et af deres mest effektive forsvarsværn, og vildtet kender færden af menneske. Færden af menneske vil få vildtet til at reagere ved straks at flygte.
Erfarne jægere ved, at de skal være meget opmærksomme på retning og vindens drift under en jagt. En succesfuld jæger vil gøre alt for at skjule sin tilstedeværelse for vildtet. En måde at skjule sin færd på er ved at bruge færd dræbende midler. Færd hæmmer midler fungere som et ”beskyttende” færd lag. Sprayes oftest på jægerens tøj og udstyr for at camouflere færden. En nødvendighed for buejægere eller jægere, hvor vildtet kan komme tæt på.
Hvordan bruges duftene?
udlægning af urin-duftspor
Ved udlægning af urin duftspor, starter du med at sprøjte urin på dine støvlesåler. Således trækker du et duftspor undervejs til din plads. Gentag undervejs med at spraye urinduft på støvlerne og spray ligeledes på buske og træer.
Ved pladsen sprayes i god afstand ca. 20 meter i en cirkel (hvis muligt). Urinduft sporet holder ikke så længe, så skal du være i længere tid på din plads, anbefales, at du bruger urinduft i gel form, da det holder længere tid på lugten.
Brug af tiltræknings-dufte
Tiltræknings duften bruges i god tid inden jagten begyndes – måske 1 til 2 dage før således, at vildtet vil søge i området efter den spændende duft. Under jagten vedligeholdes der med duftsprayen for at forstærke tiltrækningen med frisk duft. Spray godt på buske og træer. Brug evt. bomulds pads og gennemvæd dem med duftmidlet, så holder det bedre på duften.
Brug af fodermidler
Fodermidler bruges over hele året men reguleres naturligvis i mængden, da vildtet ikke behøver samme mængde på alle tider af året. Mest nødvendigt er det i vinter- og forårs månederne.
Brug af færd-hæmmer
Færd-hæmmer sprayes på udstyret og tøjet inden jagten begynder og vedligeholdes med 30-40 minutters mellemrum. Sveder du meget, skal der spray oftere.
Dyrs Visuelle følsomhed
Det bliver ofte debatteret hvad jægeren skal være opmærksom på, når der skal købes jagtudstyr, som kan overliste vildtets livsvigtige sanser. Har det nogen betydning om lokkefugle er UV-behandlede, har færd reducerende midler og duft lokkeprodukter en effekt mv. Der er mange meninger om dette, og du har gjort dig dine egne erfaringer.
Dette er en kort opsummering af konklusionen på en Ph. D afhandling fra University of California skrevet af Jay Neitz, Vision Scientist, der har forsket i dyrs lugte- og synssanser. Den kan formentlig bidrage med nogle faktuelle informationer, som kan give dig input til, hvad du skal lægge vægt på næste gang, du skal købe jagtudstyr og dermed forøge dine chancer for succes på jagten.
Græssende dyr er afhængige af et skarpt syn ved daggry, skumring og om natten for at overleve. Deres øjne er specialiserede til at se bedst under meget dårlige lysforhold, hvor vi mennesker næsten ikke eller slet ikke kan se. Denne ekstraordinære evne hos græssende dyr skyldes, at deres pupiller kan udvide sig og give adgang til mere lys. Det er pupillens samlede areal, der er afgørende, og lysstyrken i øjet stiger med pupillens diameter. Har dyrets øje den omtrent samme størrelse som det menneskelige øje, så kan dyrets pupil udvide sig op til tre x diameteren af den menneskelige pupil og dermed samle op til 32 gange mere lys. Det er dermed ikke øjets størrelse, der er vigtig for visuel følsomhed men derimod størrelsen af pupillen i forhold til øjets størrelse. Er stort øje er imidlertid vigtigt for god opløsning af detaljer på det dyr eller mennesker kigger på.
Synsevnen opstår, når lys kommer gennem pupillen og rammer nethinden (det lysfølsomme lag af væv på bagsiden af øjet). Klovbærende vildt har et syn, der er utroligt følsomt over for lys og især ved kortere bølgelængder af lys. Klovbærende vildt, katte, hunde og rovdyr har et reflekterende lag på bagsiden af nethinden, der øger lys følsomheden betydeligt, og vi ser denne effekt ved, at dyrenes øjne skinner i natten. Menneskers øjne skinner ikke, da lyset passerer nethinden uden at blive absorberet af bagsiden af øjet. Det menneskelige øje har en linse, der blokerer så ultraviolet lys (UV lys) ikke rammer nethinden, og UV filteret absorberer også en stor del af de blå og violette farver. Dette UV filter findes ikke i øjet på klovbærende vildt. De ser meget af det ultraviolette lyd, som vi mennesker filtrerer fra.
Dyr som ikke har UV filter i øjet har en enorm fordel synsmæssigt, idet undersøgelser viser en 100 gange større lysfølsomhed i dæmpet belysning end hos mennesker.